torsdag den 14. februar 2013

Den ultimative forkælelse ♥ ♥ ♥



www.houseofbk.com
Creme Brulee  (3-4 portioner)

DET SKAL DU BRUGE
45 g mørk chokolade, mindst 60 %, f.eks. Café-Tasse
2,4 dl piskefløde
Lidt salt
45 g sukker
1/2 vanillestang
2 æggeblommer, ca. 40 g
Rørsukker til karamellisering

Køkkenredskaber: 1 stavblender, 3-4 ovnfaste portionsforme - Evt. en lille bunsenbrænder



SÅDAN  GØR DU:
Hak chokoladen groft i en skål. Kom piskefløde, salt og 2/3 af sukkeret i en gryde, og bring det tæt på kogepunktet under omrøring. Flæk vanillestangen, skrab kornene ud, og kom korn og stang i fløden. Fjern gryden fra blusset, læg låg på, og lad det trække i 15 min. Fjern låget, og bring fløden i kog.

Forvarm ovnen til 160 grader. Pisk den resterende mængde sukker og æggeblommerne sammen i en skål, og hæld gradvist den varme fløde over under jævnlig piskning. Kom den hakkede chokolade i, og rør det sammen, til chokoladen er smeltet. Sigt evt. klumper og vanillestangen fra gennem en sigte, og blend herefter massen med en stavblender.

Fordel chokoladecremen i formene, sæt dem i en bradepande, og fyld bradepanden med varmt vand, så det når halvt op om formene. Bag cremen i ca. 25 min, eller indtil den har sat sig. Lad de bagte cremer afkøle på en bagerist, tildæk dem med husholdningsfilm, og sæt dem på køl, til cremen er helt kold - gerne natten over.

Drys et lag rørsukker på hver af de bagte cremer, og lad det karamellisere under en forvarmet ovngrill eller ved hjælp af en lille bunsenbrænder. Server straks.


♥ ♥ ♥Happy Valentines Day♥ ♥ ♥



Allan & Mille


 



Klik  logoet for at komme direkte til webshoppen - 
her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet og være blandt de første til at modtage sidste nyt, tilbud og deltage i fremtidige konkurrencer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Pin It